Waow.. Det er stadig helt surrealistisk for mig at sige den sætning højt! At gå i alt tavshed, med den største hemmelighed nogensinde, SÅ længe, er virkelig undervurderet, hvor hårdt det er.. Det synes jeg i hvert fald. Man har jo den største lyst til at skrige det højt af både glæde og spænding – fortælle alle man møder på sin vej, at man skal være forældre. Man er ualmindelig lykkelig, men samtidig så forfærdelig ramt af alle de hormoner og graviditets symptomer, så man næsten synes det kan være ganske umuligt at skjule. Igen, mig.. Jeg var ramt. Men lad os lige spole tiden lidt tilbage….     x Den dag man står med en positiv test i hånden,...